Safari: 30 timer i Ystad og på Österlen
Dag 1 kl. 09.00
Ystad er en middelalderby med flere hundrede bindingsværkshuse, og den klassiske bykerne er meget velbevaret. Kig endelig ind i rosen- og pæonhaven ved det unikke gamle kloster.
Vi kører mod Simrishamn og drejer af mod Köpingebro lige inden Nybrostrand. Umiddelbart derefter ligger Österlenkryddor. I butikken kan vi fx købe vineddike, urtesalt, urtesukker, timianskorper og urtethe. På en guidet tur i krydderhaven får vi masser af tips og inspiration.
Vi fortsætter mod Nybrostrand og følger skiltet mod Köpingbergs Gård. Her ligger verdens nordligste vingård med produktion af mousserende vin. (Man bør ringe inden besøget.) Derefter kører vi videre mod kysten og drejer af mod Glemmingebroog følger skiltet Olof Victors til højre.
Kl. 13.00
På Olof Victors køber vi brød og boller, som er bagt på surdej. Deres hjemmelavede is uden tilsætningsstoffer er også værd at prøve. Den berømte café ligger i en herlig skånsk bondegård med gammeldags have. Her passer det udmærket at spise en let frokost.
Vi fortsætter ad vejen mod Simrishamn og passerer Glemmingebro. I Hammenhög drejer vi af mod Vallby, og på højre side dukker Gunnarshög op. Tidligt om sommeren er rapsmarkerne herligt gule, og gårdbutikken sælger masser af spændende rapsprodukter. Her kan vi nyde en kop kaffe og kage i caféen.
Derefter går det videre forbi Glimmingehus og sydpå mod Östra Hoby, og vi følger skiltet mod Skillinge. Lige inden Skillinge by ligger Österlen Sparris med asparges i sorter og farver, som vi ikke anede eksisterede. Butikken sælger selvfølgelig asparges, men også andre lokale varer.
Kl. 17.30
Fra Skillinge kører vi til Ö. Tommarp og følger skiltet mod Karlaby. Nu skal vi checke ind på Karlaby Kro. Det som før var en bondegård, er nu blevet til en kro med 22 smukke værelser og en berømt restaurant med kulinarisk mad. Spa-afdelingen er også et besøg værd.
Et enklere alternativ er fx overnatning i hytte på Stockeboda Gård med egen ølproduktion.
Dag 2 kl. 09.00
Vi kører til Rörum og derefter til Gröna Butiken på Orelund, som ligger smukt mellem frugttræerne. Her kombineres de gamle traditioner med nytænkning. Vi smager på de prisbelønnede tomater!
Færden fortsætter østpå til Kivik for et besøg på Äpplets Hus og Kiviks Musteri. Äpplets Hus har en interessant udstilling, og butikken sælger smukke gaveartikler. I Musteributiken sælges alle stedets egne produkter.
På Kärnhusets Café kan vi smage et stykke hjemmebagt æblekage. Hvis man er ude efter en kulinarisk oplevelse, så kan et besøg på restaurant Allé anbefales. Her fårman udsøgt mad til vidunderlig udsigt over landskabet i Svineberga. (Bordbestilling anbefales.)
Kl. 12.00
Vi kører videre mod Brösarp, passerer Haväng, Ravlunda kirke med ”Piratens grav” og det smukke, særprægede landskab Brösarps bakker. Det ærværdige Brösarps Gästis er berømt for sin skånske æggekage med flæsk. Den er værd at prøve!
Efter frokosten fortsætter vi mod Ystad. I Fågeltofta dukker skiltet Kronovalls Vinslottop. Vi drejer til venstre ind ad den gamle allé og stopper her, hvor man kan spise godt, smage på vin og overnatte. I den ombyggede jordkælder opbevares de mousserende vine.
Vi tager tilbage til hovedvejen mod Ystad og fortsætter til Skånes Tranås med Österlenchoklad og egen fremstilling af chokolade.
Derefter kører vi mod Onslunda og videre mod Smedstorp. Vi drejer af mod Tomelilla, og så dukker Ingelsta Kalkons butik og fabrik op på venstre side. Kalkunfirmaet har Sveriges største sortiment af kalkunprodukter og charcuteri. Ved siden af butikken er der café og restaurant.
Efter Tomelilla er vi tilbage på vej 19 mod Ystad, og efter St. Herrestad finder vi Åbergs Trädgård, som er vores sidste mål inden Ystad. Åbergs er en oase med 2.000 planter og Sveriges største udvalg af sommerblomster og grøntsager. I caféen er det godtat få lidt i maven.
Turen afsluttes i Ystad. Hvis I vil se og opleve endnu mere i Skånes sydøstlige hjørne, så har turistbureauerne masser af information og tips. Det kan varmt anbefales at deltage i én eller flere af de guidede ture. Der får man jo alting serveret på et sølvfad.
God fornøjelse!
Posted at fre, 04/30/2010 - 14:46






